Foredrag

Nedenfor kan du finde de foredrag du kan få ud i din virksomhed, når du ønsker at give dine medarbejdere inspiration og nye idéer til at udvikle deres personlige og sociale kompetencer.

Vores foredrag kan være på 1 til 3 timer afhængig af jeres ønsker.  Hvis du ønsker at vide mere, kan du ringe til os på tlf. 44 48 69 69 eller skrive til info@da.acuityworld.com.

Du har også mulighed for at høre de tilsvarende foredrag på vores Acuity Evenings og Acuity Mornings.

Temaer:

Personal Leadership – PL™  – Led og motiver dig selv og andre

Personlig ledelse handler i bund og grund om at blive bevidst om dine mål i livet og om at tilegne dig teknikkerne til at nå dem. Det begynder med fokus på, HVEM DU ER, når du er ALLERBEDST og om, HVAD DU VIL.

Foredraget er designet med henblik på ledere, chefer, og andre professionelle mennesker, som ofte befinder sig i en situation, hvor de gerne vil kunne motivere både dem selv og andre til at opnå det bedste.

Personlig ledelse er ofte den dimension, der virkelig er i stand til at overføre dine teoretiske færdigheder til udførelse i praksis. I løbet af denne aften vil du få noget indsigt i og nogle praktiske værktøjer til personlig ledelse.

Personal Communication – PCM™ – Hvis du ikke leder din kommunikation, leder den dig

Kommunikation er meget mere end det talte ord, og når du er sammen med andre, kan du ikke ”ikke kommunikere”. Konstant sender du signaler ud til andre qua din adfærd, og konstant tolkes dine signaler bevidst eller ubevidst af andre.

Jo større sammenhæng, der er mellem ord, stemmeføring og kropssprog, jo højere er din personlige troværdighed, udstråling og personlige gennemslagskraft.

På foredraget vil du få et indblik i en række effektive kommunikationsværktøjer, der fremmer din karisma og din evne til at nå dine mål sammen med og gennem andre.

Personal Coaching – PC™ – Bring mennesker fra tanke til handling

Coaching er gennem de sidste år blevet mere og mere populært, og ordet “Coaching” dækker over en lang række forskellige metoder til at hjælpe mennesker og organisationer til at nå deres mål.

Det, der er fælles for de coachingmodeller, vi kender til, er, at de alle tager udgangspunkt i “Nuet”/Den nuværende situation og “Målet”, i modsætning til de fleste terapeutiske modeller, der med Freuds psykoanalyse i spidsen tager udgangspunkt i fortiden. Så du kan sige, at Coaching handler om at stille følgende centrale spørgsmål:

  • Hvor er du nu?
  • Hvor vil du gerne hen?
  • Hvad skal der til?

Personal Selling – PS™ – Sådan får du andre til at købe dine idéer og produkter

Foredraget henvender sig til dig, der arbejder med salg i din hverdag, hvad enten du sidder i et salgsjob eller har en funktion, hvor du vil have gavn af at andre køber ind på dine ideer eller køber dine produkter, såsom dine kollegaer, forretningsforbindelse, kunder, medarbejdere eller chefer.

På dette foredrag vil du blive introduceret til en ny salgsmodel, der tager udgangspunkt i et nyt og fundamentalt anderledes paradigme, der understøtter dig i at få succes i vidensamfundet, som vi lever i i dag.  Så kan du hør om hvordan fremtidens salgsmodel ser ud!